Levnedsbeskrivelse.

Lige siden sin barndom har Carl-Erik været et legebarn. Han lavede konstruktioner med Ingeniørsættet Tekno, adskilte ure, ringeklokker mm. inspireret af naturfag i grundskolen. I gymnasiet steg interessen blot yderligere og vaskehuset blev inddraget til laboratorium for kemiske experimenter. Heldigvis havde min far indrettet et værksted, der kunne understøtte arbejdet med at fremstille dippedutter og dingenoter.

Uddannelsen begyndte i Brøndbyøster Skole, fortsatte i Glostrup Højvangskole med en sviptur til Lykkebo skole i Vigerslev. Gymnasietiden blev afviklet på Rødovre Statsskole og endte med en mat-fys-studentereksamen.

I efterårssemestret 1961 frekventerede jeg Universitets Institut for Teoretisk Fysik på Blegdamsvej med den hensigt at blive cand.scient. i fysik og matematik. Jeg havde imidlertid ikke indset situationens alvor og flygtede bort ved juletid efter at have opdaget, at jeg ikke havde fået lært nok. En slægtning rådede mig til at søge ind til forsvaret for få tid til eftertænksomhed og i marts 62 mødte jeg i Avedøre Lejren til aftjening af min værnepligt med en to-årig kontrakt i lommen.

Min rekruttid var ingen spøg. Jeg er enebarn af ældre forældre og som sådant noget forkælet, eller som min moder sagde: Forvænt. Nike missilerne ved Sjællandske Luftværnsartilleriregiment blev overflyttet i juli 63 til Flyvevåbnet og mit batteri med dem. Derfor afvikledes sergentuddannelsen ved Raketholdet på flyvestation Værløse. I januar 63 var den afsluttet, og jeg påbegyndte tjenesten ved flyvestation 534 i Tune ved Roskilde. (Som den eneste havde jeg frit valg og overvejede at grave mig ned i Ildlederbunkeren i Ejby). Jeg forlængede min kontrakt til juli 64, og nåede inden da at deltage i the Annual service Practice ved Mac Gregor Range i Texas. 3 uger efter hjemkomsten blev jeg hjemsendt med hvide papirer.

Min undervisningstjeneste ved det meget teknisk prægede våben havde inspireret mig til at søge ind på E-retningen på DTH på Polyteknisk Læreanstalt på Lundtoftesletten, hvor jeg begyndte september 1964. Nu var jeg blevet moden og følsom og studiet gik godt. Det blev afsluttet i jan. 70 med udmærkelse, hvilket udløste muligheden for at påbegynde et licentiatstudium. I 1972 var jeg klar til at give mig i kast med en stilling som amanuensis ved Fysisk Laboratorium på DTH. Men ak og ve, der var ingen ledige stillinger dér, og den eneste lærerstilling i ingeniørfysik, jeg kunne få øje på, var ved DIAB-filialen i Aalborg.

I sommeren 64 havde jeg mødt en ung pige, Kaja Nielsen. Det var et fatalt møde (på den gode måde), og vi blev gift i 1966 på Kongens fødselsdag den 11. marts. Det var jo en fridag, så jeg undgik forsømmelse. I 70 fik vi vort første barn, Casper, der blev efterfulgt af nummer to, Stefan i 72. Så det var altså en helt lille karavane, der steg ombord i den lille Anglia og begav sig på vej til det "mørke Jylland " med flyttelæs på Hundestedfærgen. Det var en vanskelig omplantning, så selv om Kaja var fra Horsens-egnen og vant til det jyske, var hun megen tid uden kontakt med voksne i begyndelsen. Men det gik takket være gåpåmod...

Vores første bopæl i Aalborgområdet var i Dall Villaby, hvor vi var i 3 år. Derefter flyttede vi til bedre forhold i Gistrup, hvor drengene gik i skole etc. Min kone lokkede mig med i en kreds af motionsløbere, og vi gennempløjede Lundbykrat flere gange om ugen. Mit lege-gen fik frit løb i forbindelse med de to drenge, der blev lavet ting og sager til underholdningsafdelingen.

Det stille liv i "Lidenlund" forløb på denne måde i mange år, men det blev afbrudt på en voldsom måde, da Kaja nemlig væltede med sin cykel under kørsel på den gamle jernbanesti hørende til den nedlagte Hadsundgris. Det var pinsedag 1998. Styrtet var så uheldigt at Kaja døde!

Under min restituering valgte jeg at tage på en turisttur til Firenze. Guiden på turen, Henny Mejer Doctor, gjorde et alle måder tiltalende indtryk. For at gøre en lang historie kort endte vort møde med ægteskab i 2001. Jeg valgte at flytte til Hennys hjemby, Aarhus, hvor vi nu bor i den sydlige forstad, Skåde. Fra 2000 til 2007 var en tid, hvor jeg boede i Aarhus og arbejde i Aalborg. Den lange transportvej var meget belastende, især i den mørke tid, men hvad gør man ikke for kærligheden?

De kraftige bestræbelser på at styrke naturvidenskaben fra national hold resulterede i afholdelse af Naturvidenskabsfestivaller i årene omkring årtusindskiftet. Lokalt i Aalborg foreslog min kollega fra faget Antenneteknik og Elektromagnetisk Feltteori, lektor Leif Heinzl, og jeg fakultetstyrelsen at afholde Universitetets sommerexperimentarium, Universitarium. Det begyndte sommeren 2003 på Gammeltorv. I 2008 flyttedes det til det nye Utzoncenter ved den nye havnefront. Siden har det levet en omflakkende tilværelse.